Formanden har ordet

Støtte til Israel i en mørk tid

Den 7. oktober 2023 vil for altid være en dag, som Israel og resten af verden aldrig vil glemme. Terrorister fra Hamas trængte over grænsen og begik brutale angreb på civile. Mere end 1.400 uskyldige mennesker blev dræbt, og over 200 blev taget som gidsler. Børn, voksne og ældre blev myrdet på grusomste vis, og hele familier blev udslettet. Det var et angreb, der rystede Israel og sendte chokbølger gennem verden.

Dette er den værste vold mod den jødiske stat siden dens grundlæggelse i 1948, og minder om Holocaust har igen rejst sig i folkets bevidsthed. Den jødiske stat står over for en eksistentiel trussel, hvor både Hamas og Hizbollah, støttet af Iran, søger dens ødelæggelse.

Men denne tragiske dag har også haft konsekvenser langt uden for Mellemøsten. Herhjemme har vi set en stigning i antisemitiske handlinger og hadforbrydelser rettet mod vores danske jødiske medborgere. Det er dybt bekymrende, at de ikke længere kan føle sig trygge i deres eget land, hvor de har været en del af samfundet i over 400 år.

Vi må som samfund stå sammen og sige klart fra over for antisemitisme. Alle i Danmark har ret til at leve frit, uanset religion eller baggrund. Det er et spørgsmål om demokrati, rettigheder og respekt for hinandens forskelligheder.

Vi må ikke lade terror og had få overtaget. Lad os støtte Israel og vores jødiske medborgere, og samtidig arbejde for en fremtid, hvor fred og forsoning er muligt – ikke kun for Israel, men for hele Mellemøsten.

Henrik Chievitz

Formand for Fælleskomitéen for Israel.

Debatindlæg. Roskilde Festivalen har valgt side. Hvor usmageligt kan det blive? Bragt i Jyllands-Posten d. 29. maj 2024.

Roskilde Festivalen står på en konstrueret politisk skabt inhuman side, hvor Israel er forudbestemt til at være ekskluderet.

Af Henrik Chievitz, Formand for Fælleskomitéen for Israel, Silkeborg

Roskilde Festival sætter fokus på Palæstina: »Vi står på civilbefolkningens side!« Nej, Roskilde Festivalen står på en konstrueret politisk skabt inhuman side, hvor Israel er forudbestemt til at være ekskluderet.

Den 7. oktober 2023: Nova-festivalen i Israel er i gang. Tusindvis af unge fra hele verden er samlet i fællesskab om musikken og dansen. Drømmen om fred og en bedre verden er det, der binder dem sammen – men så angriber terrororganisationen Hamas og efterlader et blodigt spor af drab, voldtægt og bortførelser.

Det er i det blodspor, Roskilde Festival tager initiativ til en hyldestdag for Palæstina – ikke en dag, hvor fokus er på de unge ofre på musikfestivalen – ikke et ord om volden og ydmygelsen – ikke et ord om at heale og bringe to befolkninger sammen – nej, i stedet vælger man at udelukke israelske og jødiske ofre. Liv vægtes åbenbart forskelligt, når mord og terror sker i Israel, den eneste jødiske stat i verden. Hvorfor holde en solidaritetsdag for Palæstina og ikke en dag for ofrene i både Israel og Palæstina? Lidelsen og savnet må kunne deles, hvis Roskilde Festival har bare et minimum af ordentlighed og respekt for ofrene på begge sider. 

Men nej, fokus ligger på den palæstinensiske side – et ekstremt ekskluderende tiltag, der tillader at tie en frygtelig tragedie ihjel. Mener Roskilde Festival, at palæstinensiske liv har større værdi end andre liv? Tror de, at de er herrer over basale humanitære rettigheder og gør en god gerning ved at være så kyniske og ensidige? Det her er så ikke-humanitært, udemokratisk og ekskluderende over for jødisk/israelske liv og udviser et meget bekymrende menneskesyn, hvor selektive politiske strømninger er afgørende for, hvem der vises solidaritet med.

Hvorfor ønsker Roskilde Festival ikke at kræve løsladelse af civile gidsler, børn, kvinder og mænd (mange af dem kunne sagtens have deltaget på Roskilde Festival)? Er det, fordi de er jøder? Er jødiske liv ligegyldige for jer?

I øvrigt er der noget usmageligt og uigennemtænkt over, at man som musikfestival tager parti og laver denne aktivisme på baggrund af en tragedie. De unge, der dansede og fejrede livet den 7. oktober, var som de unge, vi sender af sted til Roskilde Festival. 

POLITIK. Replik til Christian Juhls læserindlæg d. 19. april i Midtjyllands Avis: Udenrigspolitik i sneglefart. Bragt i Midtjyllands Avis d. 26. april 2024.

Den nuværende krig mellem Israel og Hamas er en forsvarskrig, hvor Israel er tvunget ind i en krig, som de ikke har ønsket men på baggrund af Hamas gentagne angreb på civilbefolkningen i Israel som kulminerede med en af de værste terrorangreb verden har set 7. oktober, hvor civile Israelere på den mest bestialske måde, man kan forestille sig, blev myrdet eller voldtaget og taget som gidsler. Derfor skal Israel selvfølgelig forsvarer sin befolkning.

Verdenssamfundet herunder FN burde for længst havde aflæst Hamas agenda. Hamas har på ingen måde lagt skjul på, at de ønsker Israels udslettelse.

Siden 2006 hvor Israel trak sig helt ud af Gaza og overlod ansvaret til palæstinenserne, har Hamas gentaget og gentaget deres terrorangreb rettet mod civile i Israel med blandt andet flere tusinde missiler.

At Christian Juhl kalder Israel en besættelsesmagt er forkert. Det var Israel, der sagde ja til en to-statsløsning i 1947 og den arabiske verden, der sagde nej og valgte krigen frem for dialogen.

Da der aldrig har eksisteret en selvstændig palæstinensisk stat, er det der kaldes Vestbredden og Gaza oprindelig gammelt jødisk land lige nu afgrænset af de våbenlinjer som opstod efter 1967 krigen hvor netop FN lagde op til land for fred.

At Christian Juhl kalde Israel den angribende part efter 7. oktober er en manipulerende og forkert formulering. Hvordan skulle Israel reagere på dette voldsinferno?

At Hamas bruger sin egen befolkning i et kynisk spil, hvor gidsler og civile udgør en frontlinje, er uacceptabel og verdenssamfundet burde med fast stemme kræve, presse og fordømme Hamas.

Men nej i stedet bliver Israel udsat for pres. Husk at der var en våbenhvile frem til 7. oktober, som Hamas bevidst valgte at bryde med de konsekvenser, der fulgte og følger.

Hamas kan til enhver tid skåne civile ved at frigive gidslerne og stoppe volden, nedlægge våbnene – men nej, død og terror er i Hamas’ DNA.

At Sydafrika har indklaget Israel for ICJ og Christian Juhl forventer at den danske regering entydig støtter op er problematisk. Jeg stiller spørgsmål til anklagerne herunder det entydige negative fokus på Israel og den manglende ret for et suverænt demokratisk lands til selvforsvar mod en terrororganisation.

At forsøge at isolere Israel er et signal, der kun ses som en sejr for de udemokratiske kræfter, der støtter terrororganisationen Hamas. Mit ønske er at gidslerne sættes fri, volden stopper og en fred med gensidig respekt og anerkendelse vil blive skabt via dialog – men så længe Hamas eksisterer, vil truslen om gentagelse af 7. oktober altid være uhyggelig nærværende.

Henrik Chievitz

Formand for Fælleskomitéen for Israel