Fælleskomitéen for Israel
Paraplyorganisation for alle Israel-venlige foreninger i Danmark
Paraplyorganisation for alle Israel-venlige foreninger i Danmark
Til Fælleskomitéens medlemsorganisationer (januar 2026)
Et stort tab – til minde om Henri Goldstein
Der findes mennesker, man aldrig glemmer – mennesker, hvis tilstedeværelse, indsigt og integritet skaber respekt og tryghed. Henri Goldstein var et sådant menneske. Han efterlader et stærkt og varmt indtryk hos alle, der gennem årene har arbejdet sammen med ham eller mødt ham i forbindelse med hans dybe engagement i jødisk liv i Danmark.
Henri besad en bemærkelsesværdig viden – menneskeligt, samfundsmæssigt og historisk. Han forbandt dette med en sjælden menneskelig varme, en åbenhed og en evne til at møde andre med oprigtig interesse og nærvær.
Som formand for Det Jødiske Samfund stod Henri i front i kampen mod antisemitisme og for tryghed, værdighed og rettigheder for danske jøder. Hans indsats var kendetegnet ved ordentlighed, ro, vedholdenhed og et solidt etisk fundament.
Mange af os arbejdede tæt sammen med ham – blandt andet under planlægningen af antisemitismekonferencen på Christiansborg. Her satte hans seriøsitet, humor og store viden et tydeligt præg på arbejdet og samarbejdet.
Henri var en uvurderlig stemme i en tid præget af utryghed og hård retorik. Han formåede at skabe håb og tryghed omkring sig og var en person, man havde dyb respekt for – en sparringspartner, en brobygger og et forbillede for mange.
Hans betydning for jødisk liv i Danmark og for det danske samfund som helhed kan næppe overvurderes. Han har sat varige spor og efterlader et positivt aftryk, som vil leve videre længe.
I denne svære tid går vores dybeste medfølelse til Vivi og familien i Israel.
Baruch Dayan HaEmet
På vegne af Fælleskomitéen for Israel
Henrik Chievitz
Nytårshilsen til støtter og medlemmer af FKI (december 2025)
Kære alle.
Nu vi nærmer os årets afslutning, vil jeg gerne sende jer en dybfølt tak for samarbejdet i året, der er gået. Det har været et år præget af store udfordringer – men også af stærkt fællesskab, klar retning og en urokkelig vilje til at stå op for både Israel og danske jøders tryghed.
Det arbejde, vi løfter sammen, er vigtigere end nogensinde. Støtten til Israel, kampen mod antisemitisme og arbejdet for et oplyst og ordentligt debatniveau i Danmark kræver både mod, vedholdenhed og samarbejde. Det har I alle bidraget til med.
Mit håb for det kommende år er, at vi kan styrke vores fælles indsats yderligere. At vi kan bygge et endnu stærkere netværk/fællesskab. At vi kan bruge vores netværk til at påvirke, støtte og løfte danske jødiske medborgere, så de mærker, at de ikke står alene. At de føler sig trygge, respekterede og fuldt ud hjemme som danske jøder.
Og ikke mindst håber jeg, at vi sammen kan fastholde en offentlig samtale om Israel, der bygger på fakta, ordentlighed og respekt. En samtale, hvor anerkendelsen af staten Israel som legitim og uomgængelig er det fælles udgangspunkt – også når holdningerne er forskellige.
Jeg ser frem til et nyt år, hvor vi fortsætter arbejdet – med styrke, med værdighed og med håb.
“A little bit of light pushes away a lot of darkness.”
— Rabbi Menachem Mendel Schneerson
Rigtig godt nytår til jer og jeres.
På vegne af bestyrelsen for Fælleskomitéen for Israel
Henrik Chievitz
FKI Nyhedsbrev marts 2025 (marts 2025)
Begivenhederne den 7. oktober i Israel har kastet en mørk skygge over os alle. Chokket sidder dybt, og uforståeligheden over dette frygtelige terrorangreb har sat dybe spor. Staten Israel har ikke oplevet så voldsomme tab af borgere siden Holocaust, og den brutale natur af angrebet har vakt smertelige minder om historiens mørkeste kapitler.
Lige sidder der forsat gidsler i Gaza, og mine tanker går til de pårørende de efterladte herunder det dansk israelsk gidsel Itzik Elgarat familie som mistede livet – det er så trist at netop et dansk israelsk gidsel ikke har udløst større opmærksomhed i Danmark.
Bibas-familien blev et symbol på Hamas’ brutalitet den 07.10.2023 og da Shiri, Kfir og Ariel blev begravet blev der flere steder i Danmark afholdt mindehøjtideligheder for gidslerne og de efterladte.
At overværer den umenneskelige måde Hamas løslader gidsler og behandler liv på gør så ondt og smerten i Israels er stor.
Siden d. 7. oktober har Det Jødiske Samfund i Danmark oplevet en markant stigning i antisemitiske handlinger. Disse bekymrende tendenser gør det endnu vigtigere at stå sammen og støtte hinanden på tværs af foreninger. Årsmødet vil give mulighed for at dele erfaringer, styrke samarbejdet og udvikle nye initiativer til bekæmpelse af antisemitisme.
FKI afholdt den 14. januar en konference på Christiansborg om antisemitisme, hvor der var bred politisk opbakning. Alligevel er mange danskere ikke klar over, hvor stor en udfordring antisemitisme er for danske jøder. Det er et fælles ansvar at ændre på dette.
Det er dybt bekymrende, at danske jøder og personer, der støtter Israels ret til at eksistere, ofte skjuler deres sympati af frygt. At bære en kippa, en Davidsstjerne eller israelske symboler kan føre til trusler og vold. Samtidig kan palæstinensisk sympati frit og uproblematisk vises i det offentlige rum. Denne skævvridning bør anerkendes og adresseres.
I denne svære periode har vi brug for hinanden. Uanset politiske holdninger og personlige overbevisninger står det klart, at det jødiske samfund i Danmark og staten Israel behøver vores støtte og anerkendelse. Tragedien har desuden haft konsekvenser herhjemme, hvor trygheden for danske jøder er blevet udfordret.
Fælleskomiteen for Israel arbejder for, at debatten om Israel foregår på et sagligt og oplyst grundlag. Vi er ikke nødvendigvis enige med enhver israelsk regering, men vores arbejde bygger på sympati og respekt for den jødiske stat, det jødiske samfund og det jødiske folk. Vores centrale formål er:
At bekæmpe antisemitisme i enhver form.
At arbejde for officiel dansk støtte til Israel.
At sikre, at diskussioner om Israel bygger på anerkendelse af Israel som en legitim stat.
At bidrage til en fred mellem Israel og dets naboer, baseret på sikkerhed, frihed og gensidig anerkendelse.
Vi opfordrer jer til at kontakt til os, hvis I har ideer til initiativer eller aktiviteter, der kan bidrage til at udbrede viden om jødedommen og Israel. Jo mere vi arbejder sammen, desto stærkere et netværk kan vi skabe.
Derudover modtager vi i øjeblikket mange henvendelser fra skoler og gymnasier, der arbejder med projekter om Israel/Palæstina. Hvis I kender elever eller lærere eller andre, der ønsker mere information, er de meget velkomne til at kontakte os.
Vi ser frem til at samles til årsmødet, hvor vi sammen kan styrke vores engagement og støtte for Israel og det jødiske samfund.
Med venlig hilsen,
På vegne af bestyrelsen for Fælleskomitéen for Israel
Henrik Chievitz
Vigtigheden af at Mindes Krystalnatten (november 2024)
Den 9. og 10. november 1938 markerede Krystalnatten en nat, hvor systematisk vold, hærværk og forfølgelse af jøder blev sat i system og legaliseret i Tyskland. Angrebene på jøder og jødisk ejendom var ikke begyndelsen på antisemitismen, men en kulmination af århundreders forfølgelse og diskrimination, som jøderne havde oplevet længe før nazismen kom til magten.
I dag, i 2024, hænger antisemitismens mørke desværre stadig over Europa og resten af verden. I flere europæiske storbyer ser vi en stigende tendens til had og vold mod jøder og andre, der ikke passer ind i ekstreme gruppers snævre verdensbillede. I Danmark er trusselsniveauet højt, og danske jødiske medborgere udsættes for had, mens synagoger, jødiske skoler og begivenheder kræver omfattende sikkerhedsforanstaltninger. Arrangementer med Holocaust-overlevende, som Arlette Andersen, må afholdes under skærpet sikkerhed for at sikre fred og tryghed.
Endnu mere bekymrende er det, at unge jøder oplever utryghed på deres uddannelsessteder, hvor terrorisme hyldes med graffiti, og maskerede deltagere ved demonstrationer skaber en atmosfære af frygt. Trusler og skræmmekampagner påvirker ikke kun jøder, men også alle, der forsvarer demokratiske rettigheder – for et angreb på én minoritet er et angreb på vores fælles frihed og demokratiske fundament.
I et land som Danmark burde det være utænkeligt, at bære jødiske religiøse symboler eller stå ved sin tro kan skabe frygt for repressalier. At en dansk jøde i dag skal overveje, om de tør bære et jødisk symbol offentligt, er dybt bekymrende. Regeringens og Folketingets opbakning i kampen mod antisemitisme giver håb om en mere tryg fremtid, men vi ser alligevel en stigning i antallet af antisemitiske hændelser og trusler rettet mod danske jødiske medborgere og dem, der støtter jøders ret til at leve frit og demokratisk i Danmark samt deres ret til et hjemland – Israel.
Som kristen og zionist anerkender jeg jødernes ret til et hjemland. Jøderne har en religiøs, historisk og kulturel tilknytning til Israel, som går over 3.000 år tilbage.
Antisemitisme er ikke kun en trussel mod jøder – det er en trussel mod vores demokrati og sammenhængskraft. Historien, især Krystalnatten, minder os om vigtigheden af at stå op imod had og uretfærdighed. Vi har et fælles ansvar for at beskytte vores demokratiske rettigheder og bekæmpe intolerance og had.
Krystalnatten i 1938 markerede et dystert vendepunkt i nazisternes forfølgelse af jøderne: Tusindvis af jødiske butikker og hjem blev plyndret, synagoger brændt, og gravpladser skændet. Aktionen kostede liv, og titusinder blev arresteret og sendt til koncentrationslejre. Gaderne var fyldt med knust glas – deraf navnet Krystalnatten. Desværre ser vi stadig angreb på jødiske hjem, institutioner og gravpladser. I dag skriver vi 2024, og det er foruroligende, at vi i Vesten og Europa, som efter Holocaust sagde “aldrig mere,” nu igen står over for antisemitismens trussel.
Det er vores pligt at mindes Krystalnatten og tage ansvar for, at historien ikke gentager sig. Vi må stå sammen og sikre, at ingen udsættes for had på grund af deres religion eller kulturelle baggrund. For når vi forsvarer vores jødiske medborgere, forsvarer vi alles frihed og demokratiske værdier.
Henrik Chievitz
Formand for Fælleskomitéen for Israel.
Støtte til Israel i en mørk tid (november 2024)
Den 9. og 10. november 1938 markerede Krystalnatten en nat, hvor systematisk vold, hærværk og forfølgelse af jøder blev sat i system og legaliseret i Tyskland. Angrebene på jøder og jødisk ejendom var ikke begyndelsen på antisemitismen, men en kulmination af århundreders forfølgelse og diskrimination, som jøderne havde oplevet længe før nazismen kom til magten.
Dette er den værste vold mod den jødiske stat siden dens grundlæggelse i 1948, og minder om Holocaust har igen rejst sig i folkets bevidsthed. Den jødiske stat står over for en eksistentiel trussel, hvor både Hamas og Hizbollah, støttet af Iran, søger dens ødelæggelse.
Men denne tragiske dag har også haft konsekvenser langt uden for Mellemøsten. Herhjemme har vi set en stigning i antisemitiske handlinger og hadforbrydelser rettet mod vores danske jødiske medborgere. Det er dybt bekymrende, at de ikke længere kan føle sig trygge i deres eget land, hvor de har været en del af samfundet i over 400 år.
Vi må som samfund stå sammen og sige klart fra over for antisemitisme. Alle i Danmark har ret til at leve frit, uanset religion eller baggrund. Det er et spørgsmål om demokrati, rettigheder og respekt for hinandens forskelligheder.
Vi må ikke lade terror og had få overtaget. Lad os støtte Israel og vores jødiske medborgere, og samtidig arbejde for en fremtid, hvor fred og forsoning er muligt – ikke kun for Israel, men for hele Mellemøsten.
Henrik Chievitz
Formand for Fælleskomitéen for Israel.
Debatindlæg. Roskilde Festivalen har valgt side. Hvor usmageligt kan det blive? Bragt i Jyllands-Posten d. 29. maj 2024.
Roskilde Festivalen står på en konstrueret politisk skabt inhuman side, hvor Israel er forudbestemt til at være ekskluderet.
Af Henrik Chievitz, Formand for Fælleskomitéen for Israel, Silkeborg
I dag, i 2024, hænger antisemitismens mørke desværre stadig over Europa og resten af verden. I flere europæiske storbyer ser vi en stigende tendens til had og vold mod jøder og andre, der ikke passer ind i ekstreme gruppers snævre verdensbillede. I Danmark er trusselsniveauet højt, og danske jødiske medborgere udsættes for had, mens synagoger, jødiske skoler og begivenheder kræver omfattende sikkerhedsforanstaltninger. Arrangementer med Holocaust-overlevende, som Arlette Andersen, må afholdes under skærpet sikkerhed for at sikre fred og tryghed.
Roskilde Festival sætter fokus på Palæstina: »Vi står på civilbefolkningens side!« Nej, Roskilde Festivalen står på en konstrueret politisk skabt inhuman side, hvor Israel er forudbestemt til at være ekskluderet.
Den 7. oktober 2023: Nova-festivalen i Israel er i gang. Tusindvis af unge fra hele verden er samlet i fællesskab om musikken og dansen. Drømmen om fred og en bedre verden er det, der binder dem sammen – men så angriber terrororganisationen Hamas og efterlader et blodigt spor af drab, voldtægt og bortførelser.
Det er i det blodspor, Roskilde Festival tager initiativ til en hyldestdag for Palæstina – ikke en dag, hvor fokus er på de unge ofre på musikfestivalen – ikke et ord om volden og ydmygelsen – ikke et ord om at heale og bringe to befolkninger sammen – nej, i stedet vælger man at udelukke israelske og jødiske ofre. Liv vægtes åbenbart forskelligt, når mord og terror sker i Israel, den eneste jødiske stat i verden. Hvorfor holde en solidaritetsdag for Palæstina og ikke en dag for ofrene i både Israel og Palæstina? Lidelsen og savnet må kunne deles, hvis Roskilde Festival har bare et minimum af ordentlighed og respekt for ofrene på begge sider.
Men nej, fokus ligger på den palæstinensiske side – et ekstremt ekskluderende tiltag, der tillader at tie en frygtelig tragedie ihjel. Mener Roskilde Festival, at palæstinensiske liv har større værdi end andre liv? Tror de, at de er herrer over basale humanitære rettigheder og gør en god gerning ved at være så kyniske og ensidige? Det her er så ikke-humanitært, udemokratisk og ekskluderende over for jødisk/israelske liv og udviser et meget bekymrende menneskesyn, hvor selektive politiske strømninger er afgørende for, hvem der vises solidaritet med.
Hvorfor ønsker Roskilde Festival ikke at kræve løsladelse af civile gidsler, børn, kvinder og mænd (mange af dem kunne sagtens have deltaget på Roskilde Festival)? Er det, fordi de er jøder? Er jødiske liv ligegyldige for jer?
I øvrigt er der noget usmageligt og uigennemtænkt over, at man som musikfestival tager parti og laver denne aktivisme på baggrund af en tragedie. De unge, der dansede og fejrede livet den 7. oktober, var som de unge, vi sender af sted til Roskilde Festival.
POLITIK. Replik til Christian Juhls læserindlæg d. 19. april i Midtjyllands Avis: Udenrigspolitik i sneglefart. Bragt i Midtjyllands Avis d. 26. april 2024.
Den nuværende krig mellem Israel og Hamas er en forsvarskrig, hvor Israel er tvunget ind i en krig, som de ikke har ønsket men på baggrund af Hamas gentagne angreb på civilbefolkningen i Israel som kulminerede med en af de værste terrorangreb verden har set 7. oktober, hvor civile Israelere på den mest bestialske måde, man kan forestille sig, blev myrdet eller voldtaget og taget som gidsler. Derfor skal Israel selvfølgelig forsvarer sin befolkning.
Verdenssamfundet herunder FN burde for længst havde aflæst Hamas agenda. Hamas har på ingen måde lagt skjul på, at de ønsker Israels udslettelse.
Siden 2006 hvor Israel trak sig helt ud af Gaza og overlod ansvaret til palæstinenserne, har Hamas gentaget og gentaget deres terrorangreb rettet mod civile i Israel med blandt andet flere tusinde missiler.
At Christian Juhl kalder Israel en besættelsesmagt er forkert. Det var Israel, der sagde ja til en to-statsløsning i 1947 og den arabiske verden, der sagde nej og valgte krigen frem for dialogen.
Da der aldrig har eksisteret en selvstændig palæstinensisk stat, er det der kaldes Vestbredden og Gaza oprindelig gammelt jødisk land lige nu afgrænset af de våbenlinjer som opstod efter 1967 krigen hvor netop FN lagde op til land for fred.
At Christian Juhl kalde Israel den angribende part efter 7. oktober er en manipulerende og forkert formulering. Hvordan skulle Israel reagere på dette voldsinferno?
At Hamas bruger sin egen befolkning i et kynisk spil, hvor gidsler og civile udgør en frontlinje, er uacceptabel og verdenssamfundet burde med fast stemme kræve, presse og fordømme Hamas.
Men nej i stedet bliver Israel udsat for pres. Husk at der var en våbenhvile frem til 7. oktober, som Hamas bevidst valgte at bryde med de konsekvenser, der fulgte og følger.
Hamas kan til enhver tid skåne civile ved at frigive gidslerne og stoppe volden, nedlægge våbnene – men nej, død og terror er i Hamas’ DNA.
At Sydafrika har indklaget Israel for ICJ og Christian Juhl forventer at den danske regering entydig støtter op er problematisk. Jeg stiller spørgsmål til anklagerne herunder det entydige negative fokus på Israel og den manglende ret for et suverænt demokratisk lands til selvforsvar mod en terrororganisation.
At forsøge at isolere Israel er et signal, der kun ses som en sejr for de udemokratiske kræfter, der støtter terrororganisationen Hamas. Mit ønske er at gidslerne sættes fri, volden stopper og en fred med gensidig respekt og anerkendelse vil blive skabt via dialog – men så længe Hamas eksisterer, vil truslen om gentagelse af 7. oktober altid være uhyggelig nærværende.
Henrik Chievitz
Formand for Fælleskomitéen for Israel
