"FN-resolution 242 giver Israel ret til sikre og anerkendte grænser. Sikre grænser vil sige grænser,
som det er muligt at forsvare. Anerkendte grænser vil sige, at man anerkender Israels ret til at
eksistere".

Jørgen Granum Jensen, Formand for Fælleskomiteen

Hjem

Søgefelt

Fælleskomiteen arrangerer seminar om

"Den aktuelle situation i Israel"

Søndag den 18. marts 2012

Læs mere

  • Fælleskomitéen
    • Om Fælleskomitéen
    • Vedtægter
    • Bestyrelsen
    • Log ind
  • Medlemsforeninger
    • Medlemsforeninger
  • Arrangementer
    • Kommende arrangementer
  • Ressourcer
    • Litteratur
    • Links
  • Kontakt
    • Komitéen

 

 

Manglende tid eller diplomatisk boykot af Israel

Jan —tor, 12/08/2011 - 08:17

 

Af Jan Frost, Hedensted
Danmarks udenrigsminister, Villy Søvndal, har nu i to måneder afvist at mødes med Arthur Avnon, Israels ambassadør i Danmark, og udenrigsministeriet siger, at udenrigsministeren heller ikke har tid til det i den nærmeste fremtid. Det fortæller Ynetnews.com.

Derimod har Villy Søvndal kunnet afse tid til at mødes med medlemmer af to meget Israel-kritiske grupper, B'Tselem og al-Haq, for at diskutere menneskerettigheder i de palæstinensiske områder. Villy Søvndal har også haft tid til at mødes med den palæstinensiske leder Nabil Shaath og lovet denne fuld dansk støtte til en opgradering af Palæstinas status i FN.

Sagen har vakt berettiget opsigt i Israel og er blevet omtalt i flere af landets medier der betegner den danske udenrigsminister som en barsk kritiker af Israel.

Villy Søvndals navn har tidligere været at finde på listen over personer, der støtter Boykot-Israel kampagnen. En sådan liste kan man naturligvis ikke optræde på som et lands udenrigsminister. Men det er unægtelig en nærliggende tanke, at Villy Søvndal fortsætter sin boykot-Israel kampagne – blot på sin egen måde.